Hvorfor det er en god ide at købe kvalitets træbriketter frem for de billige.Tænker du over kvaliteten når du køber billige træbriketter? Hvis ikke – så burde du, for billige briketter er ikke altid det samme som kvalitets briketter. Lad os tage et hurtigt kig på hvorfor.

Hvor kommer de billige træbriketter fra?

Ofte kommer de billige briketter her i Danmark, fra øst Europa. Grunden til dette, er at rå materialerne og arbejdskraften er noget billigere her. Det vil som regel ikke være muligt at producerer samme produkter her i landet, til samme billige priser.  Mærke briketter og andre kvalitets træbriketter, er ofte fra Sverige eller Tyskland.

Hvad indeholder briketter?

Er det tale om ordentlige briketter, indeholder de udelukkende savsmuld og træspåner fra rent træ. Træet bliver efterfølgende komprimeret under hårdt pres og høj varme. På den måde frigives harpiksen i træet og binder efterfølgende træ stykkerne sammen, når det størkner.
Desværre er der en del fabrikanter, som tilsætter sand, lim, affaldstræ og andet fyld til briketterne, for at øge vægten og mindske bruget af træet der i.

Hvad er problemet med dårlige briketter?

Umiddelbart skulle man jo ikke tro, at det var det helt store problem, med lidt “ekstra” fyld i briketterne. Men udover at efterlade mere aske, efter afbrænding, så risikere man ofte at de ikke brænder optimalt, og så er det problemer opstår. Hvis man brænder træ af, under ikke optimale forhold, udvikles der forskellige giftstoffer som f.eks. dioxiner. Disse giftstoffer udledes så efterfølgende ud med røget, går i forbindelse med fugt oppe i atmosfæren og falder så efterfølgende ned sammen med regnen. Faktisk viser nyeste undersøgelser at omkring 40% af vores dioxin udledning kommer fra private brændeovne. Hovedsageligt pga. afbrænding af affalds træ, men også briketter i dårlig kvalitet.

Eksempel på gode produkter fra kendte forhandlere

Hvordan tjekker man at kvaliteten er i orden?

En måde, hvor man selv kan se at kvaliteten er i orden, er at rense sin brændeovn og prøve et par af briketterne. Se så efterfølgende hvor meget aske der er tilbage efter afbrænding og sammenlign med dine gamle briketter. Jo bedre kvalitet, jo mindre aske. En anden måde du kan se det på, er ved at undersøge posen briketterne kommer i. Er der rigtig meget smulder tilbage i posen, er det ofte heller ikke et godt tegn. Vær dog opmærksom på at dette kan evt. skyldes at de er blevet udsat for fugt. Fugt gør nemlig at briketterne har meget nemt ved at smuldre når de ligger i posen, så sørg altid for at holde dem så tørre som muligt.

Varmer kvalitets briketter mere?

Gode træbriketter har ofte en bedre brændværdi end dårlige, og dette gør at man får mere varme for pengene. Jo bedre brændværdi, jo mere varme for samme mænge træ. Træbriketter har generelt en bedre brændværdi end almindeligt brænde, hvilket også er en af grundene til at de er blevet så populære nu om dage.

Som du kan se, så er kvaliteten bestemt ikke ligegyldig. Derfor er det altid en god ide, lige at undersøge en ny forhandler inden man ligger en større ordre. F.eks. ved at bestille en gratis brændeprøve først, eller læse hvad andre mener om forhandleren.